BIM-koordinator

Jobtitel

BIM-koordinator

Lokation

Kolding

Har du erfaring inden for BIM og trives du i en koordinerende rolle på tværs af fagdiscipliner? Så er det måske dig vi søger til vores kontor i Kolding.

Hos Sweco arbejder vi på en masse spændende projekter, og derfor søger vi dig, der har erfaring og stærke kompetencer inden BIM-koordinering. Vi arbejder tværfagligt, så du bliver derfor en del af et tværfagligt team, hvor faglig sparring er højt prioriteret. Derudover vil du også opleve en social kultur med arrangementer i teamet såvel som på tværs af organisationen, der er med til at skabe et godt sammenhold på tværs af fagligheder og forretningsområder.

Hvad kan du forvente?
Som BIM Koordinator vil du spille en central rolle i at sikre effektiv kommunikation og koordinering mellem forskellige fagområder og projektdeltagere, samt bidrage til udviklingen og implementeringen af BIM-processer og -standarder i vores organisation.

En af dine nøgleopgaver bliver at facilitere vores cross boarder sourcing. Her bliver du bindeled mellem vores ingeniører i teamet og kolleger i f.eks. Polen og Bangladesh.

Arbejdsopgaver

  • Modellering og optegning af konstruktioner og tekniske installationer i Revit.
  • BIM-koordinering ift. cross boarder projekter, herunder samarbejde med internationale teams.
  • Dokumenthåndtering, herunder organisering og arkivering af projektmateriale.
  • Upload af tegningslister og ajourføring af dokumentation.
  • Gennemgang og rettelser i tegninger for at sikre kvalitet og nøjagtighed.

Kvalifikationer
Vi søger dig, der er en erfaren BIM-koordinator og har erfaring med Revit. Du kan være uddannet bygningskonstruktør eller tilsvarende relevant uddannelse. Du har gode kommunikative færdigheder, skriftligt såvel som mundtligt og både på dansk og på engelsk. Du har erfaring med dokumenthåndtering, og har en generel bred viden inden for det byggetekniske område.

Du kan arbejde selvstændigt med projekterne – herunder kunne analysere kundernes behov og komme med konstruktive løsninger. Du er løsningsorienteret, struktureret og omstillingsparat og har mod på at bidrage med dine egne input og gode idéer til løsning af konkrete problemstillinger. Når opgaverne er mange og udfordrende mister du ikke overblikket.

Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Vil du vide mere om stillingen, dens mange muligheder og Sweco som arbejdsplads, inviterer vi dig til en uforpligtende kop kaffe. Det er en god mulighed for at drøfte stillingen nærmere og se, om vi er det rette match for hinanden.

Kontakt Aleksander Faxøe Hansen på tlf. 53721653 eller på mail aleksanderfaxoe.hansen@sweco.dk for at aftale en tid. Eller upload dit cv samt lidt om dig selv.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.