Arbejdssituation

Vand, Energi og Industri

Strategisk rådgivning

Vores tværfaglige team af fagspecialister og rådgivere gør os i stand til arbejde med det tekniske og samtidig rådgive på strategisk niveau. Det betyder, at vi kan imødekomme kundens behov på alle niveauer i organisationen.

Specielt i forhold til Asset Management er det vigtigt at have teknisk forståelse, så vi kan koble de tekniske indsigter med de strategiske perspektiver for kunden.

Strategisk rådgivning

Bygherrerådgivning

Vi tilbyder projektledelse, rådgivning og sparring i hele projektforløbet, og vi rådgiver om udbud af rådgivningsydelser og anlægsarbejder. Vores fagspecialister hjælper med at vurdere tekniske, økonomiske, miljømæssige, drifts- og anlægsmæssige forhold for forskellige scenarier i forbindelse med beslutningen om at nedlægge eller etablere nye vandbehandlingsanlæg samt ved planlægning af større infrastrukturprojekter.

Asset Management

Asset Management er et ledelsesværktøj, som vi bruger til at vurdere, hvor og hvordan kunden får mest ud af sine investeringer i aktiverne, så vi begrænser nedslidning og underinvesteringer. Vi har datakompetencer og rådgivere, der er certificeret i Asset Management, og vi kan hjælpe kunder med et datadrevet beslutningsgrundlag. Vi rådgiver også om at sætte Asset Management-systemer op i kundens organisation.

Due diligence

Vi udfører due diligence for køber eller sælger. Det omfatter tekniske vurderinger, markedsvurdering, pris- og tarifanalyser, drifts- og vedligeholdelsesstrategier, kontrakter, asset management samt risikostyring og -analyse. Vi vurderer også miljøaspekter, sociale og samfundsmæssige påvirkninger samt værdiansættelsen af anlæg og investeringsstrategier.

Vi sammensætter vores due diligence teams af de meste relevante eksperter fra kontorer over hele Europa, så vi dækker alle aspekter med global og lokal viden i forhold til marked, lovgivning, regulering, tekniske forhold og politisk indsigt. Dette giver investor sikkerhed, viden og evne til at træffe beslutninger om investeringer ud fra et kommercielt, miljømæssigt, regulatorisk og teknisk synspunkt.

Facilitering

At samle det rigtige team og få de rette pointer og rammer defineret er afgørende for et projekts fremdrift og evne til at lykkes. Vi har specialister med erfaring i at facilitere værdiskabende processer og workshops og hjælper de involverede med at starte projekter op på den rigtige måde. Vi interviewer de forskellige interessenter og kortlægger kritiske deltagere i forhold til viden og beslutningskraft for at sikre fremdrift i processen. Vi træder også til, hvis projekter går i hårdknude.

Udbudsrådgivning

Vi hjælper bygherre med udbud af bygge/anlægskontrakter som tjenesteydelseskontrakter. Lige fra programmering, prækvalifikation, opstilling af kriterier for bedømmelse samt procedure, udbud, og forhandling med de bydende samt kontrahering. Der er mange aktører, som udbyder rådgivningsopgaver, der har behov for professionel sparring og erfaring i forhold til at definere ydelserne korrekt. Det har vi stor erfaring med.

CO2 roadmap og CO2 neutralitet

Stadig flere virksomheder, kommuner og forsyninger ønsker at reducere deres udledninger og blive CO2-neutrale drevet af verdensmålene og Danmarks klimamålsætninger. Vi analyserer virksomheden og finder en baseline for deres CO2. Vi identificerer muligheder for at reducere samt anbefaler den omstilling og de tiltag, der skal gennemføres. Vi faciliterer processen og stiller de tekniske eksperter og viden til rådighed for at kunne identificere de tiltag, der bør iværksættes.

Certificering

Vi rådgiver om CO2e-opgørelser, fremskrivninger, scenarieanalyser og klimaneutralitet. Vores ydelser omfatter også rådgivning om eventuelt køb af grønne certifikater eller engagement i drivhusgasreducerende projekter. I junglen af certifikater (el, varme, gas, emissionsreduktioner/CERs m.fl.) assisterer vi vores kunder med at finde og rådgive om de rette produkter, som opfylder behovene. Vi rådgiver desuden om certificering af bygninger, bygningsområder/bydele og anlæg. DGNB-certificering er én af vores spidskompetencer.

Sektorkobling

Vi arbejder med sektorkobling bl.a. elektrificering, varmepumper, PtX og brint, CCS og CCU.

Læs mere om vores rådgivning inden for sektorkobling

Klaus Rosendal

Klaus Rosendal

Afdelingschef / Vand & Klima / Øst

Vil du vide mere om vores ydelser inden for strategisk rådgivning?

Ønsker du at høre mere om – eller indhente et konkret tilbud på – vores rådgivningsydelser inden for strategisk rådgivning. Udfyld vores formular, og vi vender tilbage til dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.